fbpx

5 Juletips

I juletiden handler det om at være social og nyde dem vi holder af. Det inkluderer også en masse mad, alkohol osv. Så lad nu vær med at slå dig selv oven i hovedet for at spise lidt mere end du plejer.

Her er et par tips som jeg selv følger i juletiden 

1. Spis inden du tager til arrangementet. 

Undgå at møde op til julefrokosten hundesulten så det første du går om bord i er slikskålen eller chipsene. 

2. Pas træningen. 

Jeg sørger altid for at få min træning klaret om morgenen. Så har jeg god samvittighed og kan nyde julen, julemaden og jeg ender ikke med ikke at komme afsted fordi der er andet der dukker op. 

3. Tænk på mængderne. 

Jeg SKAL selvfølgelig smage sovsen og de brunede kartofler, det er klart. Meeeen alt med måde. Nyd maden når du spiser den, tyg den grundigt og tænk på mængderne du øser op. Tag lidt flere grøntsager på tallerknen end sovs og flæskesteg. Eller er det til julefrokost ved det kolde bord, så skær dit brød ud i mindre stykker og kom forskelligt pålæg på, så du får smagt mest muligt uden for store mængder og overspisning. 

4. Få nok søvn. 

Når jeg er træt får jeg ofte cravings og det er ikke de sunde af slagsen. Jeg spiser i håb om at få mere energi, men fordi det er slik, kage og hvad der ellers står fremme der ryger ned, ender jeg med at blive fuldstændig proppet og havner på sofaen endnu mere træt. Så søvn har en stor prioritet hos mig, gerne en 7 timer. Så har jeg også mere energi til at være social med familien og få julehygget med dem jeg holder af. 

5. Pak den dårlige samvittighed væk. 

Aftal med dig selv, hvordan du vil komme igennem juledagene og drop den dårlige samvittighed. Nyd julen og dem du holder af og så træner vi på sommerkroppen til januar 😉 

Glædelig jul <3