fbpx

Invester i din krop og sjæl.

Er du modig? Tør du tage de skridt, der skal til for at blive en bedre version af dig selv? Hvem vil du gerne være?

En version der vil forbedre dit overordnede velvære og dit liv?

En investering i dig selv, er et godt eksempel på selvkærlighed, og kan meget vel være den investering du får mest tilbage på. Nogen sinde. 

Her kommer 2 punkter, hvor jeg investerer i mig selv og har oplevet stor værdi ved at gøre det.

1: Selvtillid og selvværd.

Et godt selvværd, en god selvtillid og troen på dig selv kan tage dig steder hen, du måske kun tør drømme om nu. 

Det er STORT, i know. Men det er DET der vil afgøre om du tør forfølge dine drømme. Om det er en forretningsplan, en sund livsstil eller noget helt 3. 

Så find tid til at investere i at opbygge dit selvværd og din selvtillid.

Det kan du gøre på mange måder, fx:

Du kan lære nye skills.

Udfordre de evner/egenskaber du allerede har.

Tage chancer

Beslut dig for, at du SKAL lykkedes og vær ydmyg nok, til at lave planen om og spørg om hjælp, hvis den oprindelige ikke holder eller du støder ind i problemer.  Det i sig selv, vil give dig erfaring, der vil gøre dig rigere – så vær ikke bange for at fejle. Fejl og fald kan være dine bedste venner (det er en kliché, men det passer bare), selvom det ikke føles sådan, når man står i det. Vi bliver kun stærkere af det. Og jo stærkere vi er, jo nemmere er det for os at rejse os igen. 

Jo mere du elsker dig selv, værdsætter dig selv og den værdi, du har, jo mere sikker vil du føle dig på dig selv.

2: Helbreddet.

Pas på din krop og hjerne.

Det er en maskine, der hele tiden skal smøres og vedligeholdes. 

Hvis du købte en rigtig dyr, lækker, fancy bil, ville du nok også gøre alt for at den kunne køre godt og dejligt i så lang tid som muligt, ik? Du har trods alt lige brugt en masse penge på den og du har drømt om den SÅ LÆNGE.

Eller du har måske lige investeret i den nyeste Iphone, som tager gode kvalitetsbilleder til de sociale medier, kan alt det nyeste, som er med til at gøre hverdagen nemmere. Hvad skulle du dog gøre uden den telefon? 

Desværre er vi ofte ikke særlige omhyggelige, når det handler om det hylster vi er født i og den hjerne, vi går rundt med. Men hvad er bilen eller telefonen værd, hvis vores krop pludselig siger fra fordi vi ikke har passet godt nok på den og givet os selv den kærlighed og omsorg der skal til for at være sund, rask og velfungerende. 

Fysisk aktivitet og en sund varieret kost er vejen til et længere liv (det er bare fact) og i mine øjne også et sjovere liv. 

Giv dig selv god næring. Tag de gode madvalg, så ofte som muligt. Hvad du propper i munden spiller en stor rolle for hvordan du vil have det. Få noget brugbar benzin på din motor, så holder den altså længere !!

Det handler i høj grad om balance, når det kommer til mad. 

Tænk dig om og mærk efter, din krop vil belønne dig, for at tage de kloge valg (og nogengange er “kloge valg” en is eller flødebolle ;))

Træning kan føles, som om det ikke er vigtigt, når du har det godt og livet kører. Men din krop vil TAKKE dig, for din insats. Både her og nu, men også på sigt. Du vil have mere at give af og du vil opleve et større overskud. 

Men pres heller ikke dig selv for hårdt – igen kommer balancen ind. Husk at få søvn nok, slap af og overload ikke dit system for meget, det kan stresse din maskine a.k.a din krop.

Med et sundt og aktivt liv, vil du styrke din krops og psykes udholdenhed. Det ved du aldrig, hvornår du vil få brug for, men helt sikkert er det, at det er en en stor fed fordel for dig (ja, lad os da bare sige det som det er).

Træning giver dig en bedre følelse i dit eget skind, mere overskud psykisk og du vil blive STÆRKERE generelt her i livet (tror jeg på) 

Brug endeligt også tid på ikke-fysiske ting. Følelser og mentalt helbred er BIG DEAL for om du har det godt. At tage sig godt af det, vil klart forøge din livskvalitet.

Endelige tanker….

En af de vigtigste regler i livet, når det kommer til at “investere i dig selv”, er; Hvis du ikke gør det, hvem gør så? Du og kun du kan gøre en forskel for dig på det her punkt.

Vær dig selv, og gør hvad du kan for, at gøre dig selv til den bedste version du kan være.

Den indsats, du investerer konsekvent i dig selv, vil spille en stor rolle i din livskvalitet nu og i fremtiden.

Start i dag!